Dragebådskonkurrence 20/8 - 2011
Igen i år bliver der Dragebådskonkurrence på Slotsbryggen i Nykøbing F. Det er Guldborgsund Kajak / Havkajak Klub som i år kommer til at stå for hele arrangementet.
Til forskel fra sidste år, vil der blive mulighed for at træne op til konkurrencen i månederne op til selve konkurrencen, vi arbejder på at deltagerne får mulighed for at få 3 - 4 træningspas op til selve konkurrencen.
Har det vagt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os på kajakklubbens mail adresse
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller du kan se mere her
Vi kan allerede nu afsløre at der kommer til at foregå meget mere på slotsbryggen på selve dagen, men meget mere om det når tiden nærmer sig. |
|
Lidt info om klubben
Guldborgsund Kajak / Havkajak Klub blev stiftet april måned 2007 og er beliggende i Sundby, Nykøbing F.
Vi har alt hvad der behøves for at du kan ro kajak, der er svømmeveste og pagajer samt flere forskellige typer af kajakker (motion, turkajak, børnebåde, kapkajak, havkajak og toerkajakker).
Rovandet er Guldborgsund. Turene kan varieres ved at ro op og ned af sundet på Lolland eller Falster siden, afhængig af vind og vejrforhold kan det være en fordel at gå enten den ene eller anden vej. Mod syd kan det til tider være rigtig barsk når man runder pynten ude ved Flatø men der findes næppe skønnere rovand en stille sommeraften.
I sommerperioden ror vi ugentlige handikap turneringer og bagefter griller vi den medbragte mad og hygger os sammen. |
|
Fællesroning i klubben
| Tirsdag |
18.30 |
Fællesroning |
| Onsdag |
18.00 |
Handicap "ræs" |
| Torsdag |
9.00 |
+60 personer i samarbejde med ældresagen |
| Torsdag |
18.30 |
Fællesroning |
| Lørdag |
9.00 |
Fællesroning |
| Søndag |
10.00 |
Fællesroning |
Har du EPP2 bevis eller er du frigivet kajakroer fra anden klub, er du velkommen til at møde op på et af overnævnte tidspunkter og høre nærmere om medlemsskab af Guldborgsund Kajak / Havkajak Klub.
Har du ikke roet kajak før, og har ovenstående vagt din interesse, er du ligeledes velkommen til en af vores klubaftener hvor du kan få en fremvisning af klubben og høre nærmere om klubben og vores forhold.
|
|
|